Spædbørn med kolik under luppen i forskningsprojekt
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Både du, dit personale og dine patienter sparer tid, hvis du har en overskuelig hjemmeside, hvor patienterne kan finde information om alt fra åbningstider til vacciner og genoptræningsvideoer. Læs med og find ud af, hvordan du let kommer i gang.
I dag er mange af dine patienter vant til at finde information online, og de vil derfor se det som en god service, at du har en opdateret hjemmeside for din klinik. På den måde kan de nemlig selv finde informationen, når de har tid, og slipper for at hænge i telefonkø hos dig. På din hjemmeside kan du have information om blandt andet:
Jo mere information dine patienter kan finde på hjemmesiden, desto mindre tid skal du og dit personale bruge på at hjælpe patienter over telefonen. Samtidig frigiver det tid til de patienter, der ikke er så IT-vante, dem, der fysisk er i klinikken eller er alvorligt syge.
Når du hjælper dine patienter, hjælper du også dig selv: Hvis du og dit personale får mange henvendelser på priser på diverse attester eller om du har åbent for tilgang, vil det være en fordel at lægge information om det på hjemmesiden – og gerne så dine patienter kan finde det med så få klik som muligt.
Du kan også med fordel linke til relevante hjemmesider, som for eksempel Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller diverse sygehuse i din region.
Det kan måske virke uoverskueligt at bygge en hjemmeside op og fylde indhold på den. Spørg eventuelt din systemudbyder, om denne tilbyder hjemmesider, da du på den måde kan få et prædefineret setup at agere i. Hvis du vælger en løsning uden om din systemudbyder, skal du sikre dig, at løsningen er sikker i forhold til den data, du skal behandle.
I forhold til teksten på din hjemmeside bør du holde sproget så simpelt som muligt og skriv gerne korte afsnit. Husk, at når først teksten er skrevet, er det primært småjusteringer såsom datoer for denne influenzasæsons vacciner eller hvilke dage klinikken holder lukket i indeværende år, du skal tage dig af.
Det handler om at vælge det medie, hvor du eller en af dine medarbejdere får opdateret og vedligeholdt. Hvis du opretter en Facebook-side for din klinik, vil nogle patienter forvente et svar eller en reaktion fra dig, fordi de kan kommentere på dine opslag. Det er ikke gældende for en klassisk hjemmeside. Overvej derfor, om du har tiden og overskuddet til at have en Facebook-side for din klinik, før du gør det.
Det er vigtigere at vælge det rigtige medie end at være tilstede så mange steder som muligt.
Du finder en quickguide til brug af sociale medier i din klinik her.
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Offentlige og private fonde bør investere i etablering af befolkningslaboratorium, nu hvor smartphones, smartwatches osv. giver adgang til megen data, mener eksperter.
Susanne arbejder som Key Account Manager med fokus på de kommunale NOVAX-brugere, herunder PPR, sundhedsplejersker og misbrugsbehandlere. Hun har base på kontoret i Taastrup.
Du og dine kolleger er altid velkomne til at kontakte os og få en gratis og uforpligtende demonstration af NOVAX-systemet. Vi kommer til jeres klinik, når det passer jer, og viser, hvordan NOVAX kan gøre jeres arbejde mere effektivt.