Spædbørn med kolik under luppen i forskningsprojekt
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Et godt samspil mellem mennesker er vigtigt, for at vi trives. Det gælder også i vores arbejdsliv. En central, men til tider glemt del af arbejdslivet i en speciallægeklinik er ledelse. Hos NOVAX A/S sætter vi fagligheden højt, og derfor kan du læse om god ledelse i speciallægeklinikken under hashtagget "Ledelse" her på siden. Det, der driver os, er nemlig, at I kan have fokus på kerneopgaven, jeres patienter.
Derfor har vi talt med Gitte Karlsen, som er selvstændig HR- og ledelseskonsulent, specialiseret i ledelsesudvikling primært i almen praksis. Hun har tidligere arbejdet som konsulent i Vejle Amt og senere Region Syddanmark, hvor hendes primære fokus var optimering af arbejdsgange og ledelsesopgaven på mange forskellige sygehusafdelinger.
Vil du læse flere artikler om ledelse i speciallægeklinik?
I jeres klinik ved vi, at det kan være hektisk med telefoner, der ringer, og patienter, der har brug for hjælp, så det kan virke uoverskueligt at finde tid til at få taget hul på emner omkring ledelse i klinikken. Nogle vælger måske at lave brandslukning og håndtere emner, som de opstår, og andre har et ønske om eller behov for at gå i dybden med konkrete problemstillinger. Vi har spurgt Gitte Karlsen, hvilke områder hun vil fremhæve som effektive at sætte ind på i forhold til god og konstruktiv ledelse i en klinik.
”For det første skal du som klinikejer og leder kende dig selv og din ledelsesstil. Det er første skridt. Derefter skal du sætte ledelse på dagsordenen. Med det mener jeg i første omgang at tage ledelsesopgaven alvorligt og sætte tid af til den. Der er jo netop ikke tid i den normale arbejdstid til at tage emner eller problemstillinger op og komme i dybden med dem. Derudover skal du arbejde med din kommunikation, så det, du kommunikerer, mundtligt, skriftligt, gestikulerende, giver mening for dit personale. Endelig skal du være bevidst om, hvad ledelsesopgaven går ud på hos jer – og det giver færre overraskelser i hverdagen,” siger Gitte Karlsen.
De problemstillinger, Gitte Karlsen typisk møder i speciallægeklinikker, når hun er i dialog med dem omkring ledelse, handler om, at ledelsesopgaven er meget tidskrævende og ofte ikke er tilstrækkeligt defineret. Mange bliver drænet for energi, når de holder møder og oplever at misforstå hinanden, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til hinandens forskelligheder. Ofte er ambitionen for, hvad man kan nå på et møde, urealistisk. ”Typisk er det også et problem, at arbejdsgangene i klinikken ikke justeres og optimeres i tide. Det er uhensigtsmæssigt, hvis der ikke er kultur for at bruge tid sammen i personalegruppen til at beskrive, hvordan de mener en bestemt opgave bedst udføres, eller hvordan de oplever personalets forskelligheder kan udnyttes optimalt,” fortæller Gitte Karlsen og fortsætter:
”Langt de fleste læger har taget deres uddannelse med det formål at blive læge – ikke for primært at blive leder. Men når man har sin egen klinik, følges de to roller ad.”
I mange speciallægeklinikker bliver der med tiden ansat mere personale, og det bevirker, at flere af lægens opgaver i dag løses af personalet. Her ser Gitte Karlsen et behov for ledelse: Det kræver nemlig meget ledelse at uddelegere:
”Jeg har mødt mange læger, som først rigtig har taget ledelsesopgaven på sig, når personalet efterspørger ledelse, eller når lægen opdager, at en fra personalegruppen har overtaget ledelsen. Det er vigtigt at huske, at ledelse tager tid, og det tager ekstra tid, hvis man ikke er sin ledelsesopgave bevidst,” siger hun.
Ifølge Gitte Karlsen er en anden grund til, at ledelsesopgaven kan være svær i speciallægeklinikker, at en læge skal være leder i en klinik, hvor man selv er i ”maskinrummet” med patienter bag en lukket dør det meste af dagen. ”Det er en meget speciel og en meget krævende ledelsesopgave,” siger Gitte Karlsen.
Hvis du og dine kolleger i klinikken er interesserede i at blive klogere på samspillet mellem jer i speciallægeklinikken, så kontakt Gitte Karlsen. Det kan du blandt andet gøre via hende hjemmeside.
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Offentlige og private fonde bør investere i etablering af befolkningslaboratorium, nu hvor smartphones, smartwatches osv. giver adgang til megen data, mener eksperter.
Digitaliseringsstyrelsen lancerer en ny Sundhedskort-app juni 2021. Ved I, hvad det betyder for jer?
Husk, at du og dine kolleger altid er velkomne til at kontakte os for at booke en gratis og uforpligtende demonstration af NOVAX-systemet. Klik herunder for at kontakte os. Så aftaler vi en tid sammen, som passer i jeres travle arbejdsdag.