Processen

Grundigt forarbejde og god undervisning giver en vellykket opstart.

Hvordan er processen?

Hvordan er processen?

Book et inspirationsmøde

 
 
 
 
Freddy Christensen
Freddy Christensen

Markedschef

Direkte nummer:
21 52 25 31

Email: salg@novax.dk

Book her   

Inspirationsmøde

Hvis I er interesserede i NOVAX, vil første skridt være at booke et inspirationsmøde. Dette møde foregår i jeres virksomhed, og I vil her få mulighed for at få en systemdemonstration og høre mere om, hvad NOVAX kan tilbyde jer. Samtidig får vi også en mulighed for at lære jer bedre at kende, så vi er sikre på, at I får den helt rigtige løsning.


Dedikerede opstartskonsulenter

Hvis inspirationsmødet resulterer i en aftale, vil de relevante personer fra NOVAX herefter overtage opgaven. Der vil typisk være tale om en eller flere konsulenter med speciale i privatsektoren samt relevant teknisk personale. NOVAX-konsulenterne vil være tovholdere på hele processen og vil, i tæt dialog med jeres organisation, planlægge opstartsprocessen.


Dataoverførsel

Hvis I allerede har patientdata, skal dette overføres til NOVAX-systemet. Mange kunder er helt naturligt bekymrede for denne proces, da patientdata udgør kernen i ethvert lægefagligt arbejde. NOVAX har dog mange års erfaring med dataoverførsel og gennemfører altid opgaven hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten.


Grundig undervisning

Når data er blevet overført, vil I få besøg af en konsulent, der vil undervise jer grundigt i det nye system. Alt efter organisationens størrelse vil der blive afholdt en eller flere dages undervisning, hvor der er lukket for patienter. Konsulenten vil dog også efterfølgende være til stede i en periode, hvor der er patienter, så I har mulighed for at afprøve systemet i faktiske hverdagssituationer. Hvis der er behov for yderligere undervisning, vil der desuden altid være mulighed for at arrangere ekstra workshops.


Supporten er åben!

Skulle der efter opstarten opstå problemer med brugen af NOVAX, kan I naturligvis altid kontakte vores supportafdeling. På baggrund af opstartsundervisningen bør alle medarbejdere kunne manøvrere i de fleste hverdagssituationer, men det tager naturligvis altid tid at lære et nyt system at kende. Uanset hvilke spørgsmål I har, kan I være sikre på, at I hurtigt vil blive hjulpet videre af vores dygtige supportpersonale.

Omkring brug af cookies på NOVAX.DK

Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du besøger Novax´ hjemmeside, anvender vi cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig, hver gang et websted anmoder om at gemme cookies. Benyt din browsers hjælpefunktion for at få flere oplysninger eller læs mere her >