Spædbørn med kolik under luppen i forskningsprojekt
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Hos NOVAX A/S samler vi på glade og tilfredse brugere. Læs om deres oplevelser inden, under og efter skiftet til NOVAX-journalsystemet.
Kontakt os, hvis du vil høre, hvordan din arbejdsdag kan blive lettere og mere effektiv med en NOVAX-løsning.
Ortopædkirurg Nikolaj Rindom gik systematisk til værks, da han ville skifte system. Grunden til skiftet var, at hans daværende leverandør efter hans mening ikke havde organisatoriske muskler til at videreudvikle systemet eller tilbyde en tilfredsstillende service. Han satte sig derfor grundigt ind i, hvilke muligheder der var på markedet.
"Jeg lod mig især vejlede af en artikel i Ugeskrift for Læger. Der var en praksis, der havde brugt energi på at definere deres behov og derefter udvalgt tre systemer, som de undersøgte nærmere. NOVAX vandt, fordi servicen var i top, og der var en brugervenlig flade," fortæller han.
"Jeg kunne jo se, at der var tale om en organisation af en vis størrelse, og at de havde det mest udbredte system blandt speciallæger. Sammen med artiklen gjorde det absolut NOVAX interessant for mig. Jeg har det sådan, at jeg ikke sparer på noget, der har direkte betydning for patientens behandling - og det gælder også for anskaffelsen af et journalsystem. Jeg ville have det bedste system, og da NOVAX ikke var dyrere end andre systemer, var der ikke meget at betænke sig på," fortsætter han.
Nikolaj Rindom var overbevist om sit valg af system, men som datoen for systemskiftet rykkede nærmere, opstod der alligevel en række bekymringer.
"Selve dataoverførslen var den ene ting, jeg var bekymret for. Den anden var, om systemet overhovedet fungerede. Én ting var jo, at det fungerede i andres klinik, men ville det fungere i min? Al information i min klinik ligger elektronisk, så jeg er superafhængig af et velfungerende system," siger Nikolaj Rindom om tiden op til opstarten med NOVAX-systemet.
Heldigvis blev bekymringerne gjort til skamme, da hele opstarten forløb uden problemer: "Jeg oplevede ikke processen som problematisk overhovedet. Ikke det fjerneste. Der kom en person ud, som konverterede systemet til det nye, så det var ikke noget problem. Al information blev overført, og systemet var let at bruge", siger han.
Efter at have brugt NOVAX i mange år er Nikolaj Rindom stadig godt tilfreds med sit valg. Han har haft NOVAX siden 2009 og synes stadig, at systemet fungerer godt: "Det er let at få overblik over patientforløb, og det er en fordel, at NOVAX taler godt sammen med de andre faggrupper. Kommunikationen i det hele taget fungerer rigtig godt", siger han.
Også for klinikkens personale har det været let at lære NOVAX at kende - da Nikolaj Rindom ansatte en ny receptionist, var hun godt kørende i systemet efter bare tre dage.
Selvom systemet er let at bruge kan man få brug for hjælp i en travl arbejdsdag, og her ser Nikolaj Rindom endnu en stor fordel ved NOVAX: "Der, hvor NOVAX har den største styrke, er, at der er en enormt god support. Hvis der er noget, der ikke fungerer, så bliver det løst lynhurtigt. Det betyder virkelig meget i en travl klinik. Der er det faktisk ligeså vigtigt, at mit journalsystem fungerer, som at jeg kan tænde min operationslampe", fortæller han.
Hidtil største forskningsprojekt om kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik viser, at nogle undergrupper muligvis har effekt af behandlingen.
Offentlige og private fonde bør investere i etablering af befolkningslaboratorium, nu hvor smartphones, smartwatches osv. giver adgang til megen data, mener eksperter.
Susanne arbejder som Key Account Manager med fokus på de kommunale NOVAX-brugere, herunder PPR, sundhedsplejersker og misbrugsbehandlere. Hun har base på kontoret i Taastrup.